Om Gasservice Partner

 

Vi vil udfordre markedet

Gasservice Partner blev grundlagt i 2016 af Steen Gammelgaard. Motivationen for at starte Gasservice Partner bundede i et stort ønske om at ændre måden, hvorpå de danske gasfyr serviceres på. Resultatet blev Gasservice Partner, der over hele landet tilbyder service af højeste kvalitet til en fast lav pris – uden binding.

 

Kvalitet og sikkerhed

Hos Gasservice Partner sikrer vi vedligeholdelse af dit gasfyr til en fast lav pris – hele året rundt. Vores dygtige serviceteknikere har mange års erfaring i branchen, og de står klar til at rykke ud i hele landet for at sikre optimale driftsvilkår for dit gasfyr.

 

Luft i varmebudgettet

Et serviceeftersyn af vores teknikere inkluderer omfattende kontrol af fyrets mekanik og forebyggende vedligeholdelse, som forlænger gasfyrets levetid og sikrer din husstand en sund fyringsøkonomi.

 

Ingen bånd der binder dig

Mange af vores konkurrenter tilbyder kun deres service i abonnementsform, hvor du skal betale til dem hver måned eller år – og det kan virke ulogisk pga. den flerårige garanti, som følger med købet af en ny gaskedel. Vi tror på, at du er bedst tjent med en serviceleverandør uden binding, da vi går ind for, at du som kunde ikke betaler for en service, du ikke benytter dig af eller har behov for.